Ingerlise’s Tiramisu

Portion til ca. 8 personer 

  • 5 store æggeblommer (pasteuriserede)
  • 75 g sukker
  • 400 g mascarpone (kold)
  • 4 dl piskefløde (kold)
  • ½ dl stærk nescafé, lunken 
  • ½ – 1 dl marsala                       
  • 24 Ladyfingers
  • Kakao 

 

Bland kaffe og likør

Pisk æggeblommer og sukker til blandingen er lysegul og blank.

Tilsæt mascarpone og pisk til blandingen bliver tyk og glat.

Pisk fløden i en anden skål til den danner bløde toppe.

Bland piskefløden forsigtigt i æggemassen.

Find et fad som passer til halvdelen af mængden af savoiardi.

Pensl kaffeblandingen på kagerne. Dyp IKKE kagerne i blandingen, så bliver slutresultatet alt for vådt (det er nemmest de første gange at dele kaffeblandingen i 2 lige store dele, så der også er nok til det øverste lag.)

Læg halvdelen af mascapone-blandingen over kagerne i et jævnt lag.

Pensl resten af kagerne med resten af kaffeblandingen.

Fordel resten af mascapone-blandingen over 2. lag kager.

Fadet dækkes til og stilles koldt mindst 6 timer, bedst efter 1 døgn.

Portionsanrettes med et drys kakao over.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *