Category Archives: Baking

Ananaspie

ca. 12 portioner
Dej

1dl sukker
3 dl mel
1 tsk bagepulver
150 gram smør

Fyld

400 gram ananas – moset
2 dl creme fraiche
0,5 dl sukker
2 tsk vanillesukker
1 æg

Smelt smør og sæt det til side. Bland mel, sukker og bagepulter i en skål. Bland smøret i og bland det sammen til en grynet masse.

Tryk dejen ud i en tærteform, allerbedst i en med løs bund.

Bland fyldet sammen og hæld det i den ubagte tærte.

Bag midt i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Køl ned.

Creme Brulee med Limoncello

  • 2,5 dl piskefløde
  • 1 dl mælk
  • 1 vanillestang
  • 40 g sukker
  • 4 æggeblommer
  • 2 cl citronsaft
  • 2 cl limoncello
  • Rørsukker til brændingen
  1. Forvarm ovnen på 160 grader
  2. Pisk æggeblommer og sukker. Varm fløde, mæk og vanillestang i en gryde. Åbn gerne vanillestangen så der kommer mere smag ud. Når det begynder at koge tager du gryden fra varmen.
  3. Hæld den varme masse over æggesnapsen og rør det godt sammen.
  4. Anret i små potionsskåle. Man kan også anvende små kaffekopper.
  5. Stil de fyldte skåle i et vandbad i ovnen til de er stivnet – ca. 25-39 minuter.
  6. Når de er færdig lyfter du dem fra vandbade og lader dem køle af. Gerne i køleskab til næste dag.

Servering

Strø med rørsukker og brænd forsigtig sukkeret så det karamelliserer. Det kan også gøres under grill i ovnen

Tunesisk mandel- og appelsinkage

  • 45 gr. fintrevet daggammelt brød uden skorpe
  • 200 gr. sukker
  • 100 gr. mandler
  • 2 dl. majsolie
  • 4 æg
  • 1 citron
  • 2 appelsiner
  • 1½ tsk. bagepulver

Brødkrumme, sukker, mandler, reven skal af citrusfrugter blendes sammen. Olie og æg tilsættes. Bages 40 min. v/180 gr.

Kagen prikkes og overhældes med sirup.

Sirup:

  •  Saften fra citrusfrugterne
  • 85 gr. sukker
  • 3 nelliker
  • 2 kanelstænger

 Koges ca. 20 min. til den tykner. Sies, inden den hældes over kagen.

 Kagen bliver kun bedre af at trække nogle dage.

 Serveres med drænet yoghurt/græsk yoghurt, creme fraiche

Franske Snegle

  • 4 plader frossen butterdej
  • 75 g smør
  • 75 g sukker
  • 1/2 – 1 tsk kanel.

Lad butterdejen tø op med stuetemperatur. Læg dem side om side så kanterne går lidt ind over hinanden. Rul forsigtigt butterdejen.

Rør fedtstof, sukker og kanel sammen til fyld. Fordel fyldet på dejpladen . Rul dejen sammen på den brede led, så der bliver mange snoninger.

Skær rullen i ca 15 stykker af 1 cm.

Læg sneglene med snitfladen opad og bag dem ca 12 minutter ved 225 grader.

Rør glasur af flormelis, kakao og vand og glaser sneglene. Fryse egnet uden glasur

Cupcakes with kaffecreme and valnødder

Dej 

  • 100 g blødt smør
  • 100 g muscovado sucker
  • 100 g mel
  • 1 tsk bagepulver med top
  • 2 æg
  • 2 spsk instant kaffe blandet med 1 dl kogt vand (køles ned)
  • 50 g hakkede valnødder

Pynt

  • 200 g mascapose eller philadelphia
  • 2 spsk muscovado sukker
  • Valnøddekerner til pynt

Opvarm ovnen til 180 grader.

Pisk smør, sukker, mel og æg med 4 spsk kaffe indtil det er cremet. Rør de hakkede valnødder i

Sæt muffinsforme i bageformen. Hæl dejen i – sørg for at få dem ensartede i størrelsen.

Bages i ca. 18 – 20 min midt i ovnen til de er gyldne. Køl dem ned og læg dem på en bagerist.

Bland mascarpone, 3 spsk kaffe og sukker i en skål og rør det godt sammen. Smør cremen på kagerne og pynt med valnødder. Hele eller hakkede.

Hvis kagerne ikke skal spise straks, så vent med at pynte. Cremen skal bare på køl og lige have en let piskningen inden den kommes på.

Lakrids Cupcakes

  • Ca. 3 dl mel
  • 1 tsk bagepulver med top
  • 125 g smør
  • 2 dl sukker
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 spsk lakridspulver Johan Bulows er den bedste

Lakrids frosting

  • 150 g blødt smør
  • Ca. 8 dl flormelis
  • 0,75 dl mælk
  • 1 tsk vanillesukker
  • 5 spsk lakridspulver igen bruger jeg Johan Bulows 

Pisk sukker og smør godt sammen med en håndmixer. Det skal være let og luftigt.

Pisk æggene i et ad gangen. Tilsæt mælk, mel, bagepulver, vanille og lakridspulver og pisk til du får en ensartet dej. 

Fyld dejen i muffinsforme ca 2/3 del op. Bag kagerne i ca 15 – 2o min. ved ca. 180 grader.

Imens kagerne bager laver du frostingen. Kom alt i en røreskål og pisk indtil den er fin og glat. Hvis den bliver for tynd kan du tilsætte lidt mere flormelis.

Ølbrød

  • 500 g brun farin
  • 1 hvidtøl
  • 500 g mel
  • 1 tsk kanel (med top)
  • 1 tsk nelliker (stødt)
  • 1 tsk ingefær
  • 1 tsk natron (strøget)

Fremgangsmåde

  1. Alt røres sammen. Bages ca. 1 1/4 time ved 185 grader i en franskbrødsform.
  2. Servering I skiver med koldt smør

Teboller

  • 500 g hvedemel
  • 75 g margarine
  • 50 g gær
  • 5 g salt (1 tsk med top)
  • 50 g sukker (2 spsk med top)
  • 1 æg
  • 2 1/2 dl lunken mælk
  1. Gæren opløses i lunken (håndvarm) mælk, hvorefter de øvrige ingredienser tilsættes og der æltes en ensartet dej, som tildækkes og henstår på et lunt sted for at hæve til dobbelt størrelse.
  2. Derefter trilles dejen til to aflange ruller, der hver deles i 15 stykker, som formes til boller og sættes på en smurt plade, der henstår på et lunt sted for at hæve til dobbelt størrelse.
  3. Bollerne pensles med mælk eller æggehvide og bages ved middelvarme (200 grade C) i ca 12 minutter. Ovnen skal være varm fra starten.

Smørkage med marcipan

  • 250 g smør
  • 500 g mel
  • 2 spsk sukker
  • 1/2 tsk salt
  • 2 1/2 dl mælk
  • 50 g gær

Marcipanfyld:

  • 250 g. marcipan
  • 1 1/2 æggehvide
  • 100 g flormelis

Creme:
En portion god kagecreme eller et brev kagecreme
Pynt med glasur

  1. Mel, sukker og salt blandes og smuldres med smørret.
  2. Lun mælken og opløs gæren heri og rør det i melblandingen.
  3. Æld dejen godt sammen og stil den tildækket til hævning i 1/2 time.
  4. Rør alle delene til marcipanfyldet sammen. Det gøres nemt i en foodprocessor. Eller er det lettest at rive marcipanen først.
  5. Pisk cremen sammen.
  6. Del dejen i to dele. Rul den ene del ud, og læg den i bunden af en smurt bradepande på ca. 25 x 35 cm. Smør 1/3 af marcipanfyldet på, kom cremefyldet i.
  7. Den anden del af dejen deles igen i to. Rul hver del ud til en stor firkant på 20 x60 cm. Smør resten af marcipanfyldet herpå. Rul firkanterne på den korte led til roulader, og skær dem i ca. 20 tykke skiver. Tryk dem evt. lidt og sæt dem oven på bunden.
  8. Lad kagen efterhæve 15-20 min. Pensl med lidt æggehvide.
  9. Bag smørkagen midt i ovnen ved 200 grader i ca 20-30 min. til den er lysebrun.
  10. Afkøl og smør kagen med glasur.

Opskrift fra Femina – den kan anbefales

Scones

  • 250 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 75 g smør
  • 2 spsk sukker
  • 1 1/2 dl mælk
  1. Bland mel og bagepulver sammen. Smuldr fedstoffet i.
  2. Tilsæt sukker og mælk og ælt dejen.
  3. Rul dejen ud i ca. 2 cms tykkelse og udstik den i runde boller ca. 6 cm. i diameter.
  4. Pensl med æg og bag ved 200 grader i ca. 15 min.