Category Archives: Desserter

Limoncellocreme med biscotti

  • 8 biscotti
  • 2 dl piskefløde
  • 4 spsk lemoncurd
  • 1 dl limoncello
  • lidt mynte eller citronmelis

Knus biscotti’erne. Læg halvdelen på bunden i serveringglas. Pisk fløden til skum og rør det meste af fløden med lemoncurd. Gem til fløde til pynt. Fordel cremen i glassene. Top med biscotticrunch, lidt flødeskum og lidt mynte eller citrionmelis. Tilsidst hældes iskold limoncello over.

Serveres med det samme.

Ingerlise’s Tiramisu

Portion til ca. 8 personer 

  • 5 store æggeblommer (pasteuriserede)
  • 75 g sukker
  • 400 g mascarpone (kold)
  • 4 dl piskefløde (kold)
  • ½ dl stærk nescafé, lunken 
  • ½ – 1 dl marsala                       
  • 24 Ladyfingers
  • Kakao 

 

Bland kaffe og likør

Pisk æggeblommer og sukker til blandingen er lysegul og blank.

Tilsæt mascarpone og pisk til blandingen bliver tyk og glat.

Pisk fløden i en anden skål til den danner bløde toppe.

Bland piskefløden forsigtigt i æggemassen.

Find et fad som passer til halvdelen af mængden af savoiardi.

Pensl kaffeblandingen på kagerne. Dyp IKKE kagerne i blandingen, så bliver slutresultatet alt for vådt (det er nemmest de første gange at dele kaffeblandingen i 2 lige store dele, så der også er nok til det øverste lag.)

Læg halvdelen af mascapone-blandingen over kagerne i et jævnt lag.

Pensl resten af kagerne med resten af kaffeblandingen.

Fordel resten af mascapone-blandingen over 2. lag kager.

Fadet dækkes til og stilles koldt mindst 6 timer, bedst efter 1 døgn.

Portionsanrettes med et drys kakao over.

Cheesecake with lime

Fyld

  • 2 blade husblas
  • 1 – 2 lime – usprøjtede
  • 500 g Philadelphia
  • ¾ dl mælk
  • 150 g sukker
  • 1 dl piskefløde

Bund

  • 100 g smør
  • 200 g knuste digestivekiks (brug ikke de fedtfattige)

Pynt

  • Reven skal af 1 – 2 lime – usprøjtede

Smelt smøret til bunden og kom de knuste kiks i. Det bliver en godt fast masse. Smør en tærteform og tryk massen godt ned i bund og op af kanterne.

Skyl limen og riv skallen. Skær limen over og brug saften. Rør ost med mælk, sukker, limeskal og saft.

Læg husblas i en skål med koldt vand. Tag husblassen op af skålen og smelt den over vandbad. Kom den i cremen. Husk at røre godt rundt.

Pisk fløden til skum og vend det i ostecremen. Fordel hele blandingen i tærteformen og sæt den på køl i ca. 2 timer til den er stivnet.

Chokolade Mousse

  • 6 æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 160 g Toms Chokolade Mørk
  • 4 dl piskefløde
  • 1 tsk Vanilla
  1. Pisk æggeblommer og sukker godt sammen med vanillaen.
  2. Smelt chokoladen over vandbad eller på meget lav varme i microovnen (riv den først). Hæld halvdelen i æggene og pisk det godt sammen. Rør resten i.
  3. Pisk fløden næsten stiv og rør halvdelen godt i chokoladeæggemassen. Vend resten i.
  4. Stil det koldt i ca. 1-2 timer.

Baileys Ostekage

  • 225 g Digestives
  • 125 g smør
  • 12 spsk Bailey – gerne mere hvis du ønsker en kraftigere smag.
  • 6 små blade husblas
  • 400 g flødeost natural
  • 50 g flormelis
  • 3 dl piskefløde
  • 1/2 tsk kakaopulver
  • Høvlet chokolade til pynt
  1. Knus kiksene. Smelt smørret og kom de knuste kiks heri.
  2. Læg det ned i en 20-25 cm spring form eller tærteform og pres det ned med bagsiden af en ske. Hvis du bruger tærteform er det en god ide at bruge bagepapir i bunden og op langs kanterne eller madfilm.
  3. Forbered husblassen.
  4. Varm Baileyen op i en gryde og hæld husblassen heri under omrøring. Køl det ned.
  5. Bland flødeosten og flormelis i en skål til det er blødt. Hæld Baileyen i og rør det godt sammen.
  6. I en anden skål piskes fløden (ikke helt stift). Bland det i flødeosten med let hånd. Hæld det over kiksebunden og køl det i ca. 3 timer.
  7. Pynt med høvlet chokolade – velbekommen!